+45 26176185

Kildebakken

Privat clinic på Kildebakken september 2022

Kildebakken

Klik på de enkelte fotos, så åbnes de i stort format. Husk at kigge jævnligt de næste par dage – der kommer lidt nye fotos på hele tiden.

Paradis for islandske heste

Når man kommer på Kildebakken for første gang, kan man ikke undgå at glædes. Dejlige heste, skønne mennesker og god stemning. Der hersker en ro og orden – hvis jeg var hest, ville jeg gerne være der.

Tak fordi jeg fik lov at fotografere jeres heste. og tak fra mig for en skøn dag med flot forplejning.

Der er ikke plads til alle fotos her på siden – så der kommer løbende fotos på min egen hjemmeside. Link til siden herunder. Tjek den løbende, da fotos kommer på efterhånden.

 

Gitte Skjold

Fotograf

 

Stalden

Der er både løsdrift og bokse på Kildebakken. Masser af græsfolde og fantastisk orden. Smukt og sirligt alle vegne, og alle blev taget så godt imod, med kaffe, morgenbrød og humøret var højt blandt rytterne. Finn lagde ud med at planlægge dagen i samråd med deltagende ryttere og så gik Finn igang. 

Trailertræning

Ved en trailer- træning-session kommer alt, hvad en hest indeholder op til overfladen. Dens fysiske og mentale balance. Fysiske ubalancer bliver forstærket, og nogle af dem viser sig kun tydeligt i lige præcis den situation. 

Mentalt handler det om at gøre traileren til et trygt sted at være. Ved at arbejde med hesten væk fra traileren, aflæser  man dens balance og mentale indstiling, så man ved præcis ,hvor den har brug for hjælp når man går til traileren. Det er denne aflæsning, der sammen med at opmuntre det mindste forsøg, hjælper hesten til selv at vælge at gå ind – den får plads til at forholde sig til opgaven. 

I langt de fleste tilfælde viser det sig,, at manglende engagement og koordination i hestens højreside, gør det svært for hesten  at komme igennem. De fysiske teknikker, man anvender, kan varieres nærmest uendeligt. 

Det er ikke metoden – det er evnen til at se, hvad der sker i hesten momentant og justere ligeså hurtigt, som giver den plads til at arbejde på det om end kun i bitte små momenter i begyndelsen. Det tager den tid, det tager. Der er ingen genveje, og der er ingen omveje .

Trailertræning

Copyright ©G5Media 2022 All rights reserved

Husk at følge os på Facebook.